> Velkommen til > Hvem er hørehæmmet?

Hvem er hørehæmmet?

En hørehæmmet er én, der har mistet dele af sin hørelse - eller én, der er blevet helt døv (også kaldet døvbleven)

Baggrund
I Danmark er der over ½ million mennesker, som har problemer med hørelse. 300.000 bruger hørerapparat, og ca 5.000 er døvblevne.

Da kirkens fornemste opgave er at forkynde evangeliet - som oftest ved at nogle ord bliver sagt - er det netop ordet, der gør en verden til forskel.  Det er ordet, vi lever af.

Der findes altså mennesker, som på forhånd er afskåret fra at høre det ord.

At være hørehæmmet er et usynligt problem; man kan ikke se på folk, at de hører dårligt.  Det er ikke som når man f.eks. bruger kørestol.  Kørestolen signalerer, at her er der behov for særlig omsorg.

Netop fordi et høretab er usynligt, har man besluttet at udpege nogle mennesker, som på vegne af de hørehæmmede i Folkekirken til stadighed har opmærksomhed på de problemstillinger en hørenedsættelse giver.

Forskellen på en døv og en døv
Det kan virke meget diffust, når hørehæmmede både kan være dem, som har en lille hørenedsættelse og dem, som er blevet helt døve?  Hvad er så forskellen på en, døv - og på en hørehæmmet, når en hørehæmmet også kan være helt døv?

Forskellen er sproget!

En hørehæmmet taler dansk.  En, der er født døv, og som derfor altid har været døv, taler tegnsprog.  Tegnsprog er de døves sprog - og det er tydeligt for omgivelserne, men det er for de fleste uforståeligt - det er "kinesisk".

Når en hørehæmmet taler, så taler vedkommende ikke tegnsprog, men dansk.  Forskellen mellem en, som altid har været døv - og en hørehæmmet, er altså sproget.

Derfor er man - selv om man er blevet helt døv - stadig hørehæmmet.  Man bruger dog også ordet "døvbleven" for at være mere præcis.  At være hørehæmmet betyder altså, at man taler dansk, uanset om man har en lille hørenedsættelse, eller er blevet helt døv.  En døv, som altid har været døv - altså en "døvfødt" -  har nu om dage ikke lært dansk som sit modersmål, men tegnsprog.