|
> Velkommen til > Refugieophold/REJSE > 2023
2023
Nyhed: Tilskud til Rejse 2023 fra Rehabiliteringspulje - se nederst på siden!
Rejse 2023 Stjernerejse i Slesvig - En rejseoplevelse helt tæt på 10. – 15. juli 2023
Hele programmet er tilrettelagt med særlig fokus på lyd. Med audioguides, teleslynge og skrivetolk. Refugiet i Løgumkloster er udgangspunkt for disse dage med udflugter og oplevelser i Sydslesvig og Sønderjylland. Vi vil bl.a. besøge Sankelmark, museet ved Isted Hede, storkebyen Bergenhusen og Mikkelberg Kunst- og Cricketcenter samt høre om - og smage på - rom i Flensborg. En tur til Skamlingsbanken og Fredericia byder dagene også på. Turene forberedes ved foredrag på Refugiet. Dagene er tilrettelagt så hørehæmmede gæster tilgodeses. Skrivetolk medvirker.
Tilrettelæggere og medvirkende på rejsen er: Ebbe Juul-Heider, cand. mag. i historie og kristendom; Søren Skov Johansen, præst for hørehæmmede; Kirsten og Erling Bjerrum-Petersen, tidl. viceforstander og præst, Trine Aaløkke, refugievært samt skrivetolk Ginny Skov Johansen
Husk: Der er skrivtolkning og teleslynge ved foredragene i Løgumkloster. Der er skrivetolkning og teleslynge i bussen og på rundvisninger i det fri (!!). Der er skrivetolkning og teleslynge ved aftenspisningen hvis ønskes. Vi bruger guideanlæg, hvor alle har mulighed for at låne en modtager, således at guidens tale kan blive sendt direkte til ens hovedtelefoner eller høreapparat. Der vil være mulighed for at låne en iPad, så man kan læse med på, hvad der bliver sagt, mens man bevæger sig rundt.
Mandag, den 10. juli: |
|
|
|
Ankomst i løbet af eftermiddagen |
14:30-16:00 |
Tag-selv-kaffe/-te i Pejsestuen |
16:15 |
Velkomst og introduktion til dagene og til denne turs særlige tilbud med skrivetolk, FM-anlæg mv. Disse tilbud kan være til glæde for både hørehæmmede og normalthørende - v. Søren Skov Johansen og Kirsten Bjerrum. |
17:30 |
Aftensang i Løgumkloster kirke |
18:00 |
Middag - derefter middagsthe/kaffe |
19:30 |
Optakt til tirsdagens udflugt v. Ebbe Juul-Heider |
|
|
Tirsdag, den 11. juli: |
|
Udflugtsdag til Fredericia
|
|
Dagsprogram Efter morgenandagten kl. 09:15 holder bussen for døren - klar til at tage os til dagens udflugtsmål. I Fredericia besøger vi den Reformerte Kirke og hører om menigheden og dens historie. Den medbragte madpakke spises ved strandparken med udsigt over Lilllebælt.
Fredericia Vold med dens unikke historie er eftermiddagens omdrejningspunkt. Ebbe Juul-Heider vil guide og fortælle om voldanlægget og de forskellige historiske bygninger, der findes der. For dem, der har lyst, bliver der mulighed for at gå en tur eller besøge bymuseet, der bl.a. har en spændende have, og ligger tæt op af voldene. Sidst på eftermiddagen går turen til Skamlingsbanken. Her nyder vi udsig-ten og spiser middag på Restaurant Skamlingsbanken.
Om Fredericia: Fredericia Byen blev grundlagt som en fæstningsby og har været med i flere slag. Byens indbyggere fik deres første privilegier i 1650 med gratis jord, skattefritagelse og religionsfrihed. Da Ludvig d. 14. i Frankrig afskaffede religionsfrihed der, inviterede Frederik d. 4. i 1719 de Reformerte kristne til Danmark og flere hundrede bosatte sig i byen.
Om Skamlingsbanken: Den er Sønderjyllands højeste punkt med en smuk udsigt over Lillebælt. Det har været et kulturelt samlingspunkt i århundreder. |
|
|
Onsdag, den 12. juli: |
|
Foredrag på Refugiet og gudstjeneste |
07:45-09:15 |
Morgenmad |
09:15 |
Morgensang i Kapitelsalen. |
10:00 |
Spændingens årti - Det danske monarki I v. Ebbe Juul-Heider |
12:00 |
Frokost |
14:00 |
Spændingens årti - Det danske monarki II v. Ebbe Juul-Heider. |
|
The og kaffepause |
16:00 |
Spændingens årti – Det danske monarki III v. Ebbe Juul-Heider |
17:30 |
Aftensang i Løgumkloster kirke |
18:00 |
Middag samt kaffe/-te |
19:30 |
Tekstet gudstjeneste i Møgeltønder kirke v. Søren Skov Johansen |
|
|
|
SPÆNDINGENS ÅRTI - DET DANSKE MONARKI 1840 - 1852 "Vi lever i den vigtigste tid, Danmark siden reformationen har oplevet. Så bevæget har detaldrig været i tre århundreder. Folk mod konge, slesvigholstenere, holstenlauenborgere, skandinaver, statsenhedens venner, fransksindede, norsksindede, liberale, royalister, kirkelig konservative og frihedsmænd står mod hinanden. Næppe viser noget andet land nu af Danmarks udstrækning så skarpe modsætninger." Således skrev den unge magister Frederik Hammerich i et brev til sin bror ved juletid 1840. Og ret fik han: Bønder krævede økonomiske og politiske reformer - et frembrusende borgerskabs unge ville afskaffe enevælden - men var rygende uenige om hvem, der i givet fald skulle have stemmeret - religiøse vækkelser modsagde den etablerede kirke - Grundtvig ville have oplysning og fik den gennem Kolds højskole - Mathilde Fibiger udtalte: "Vort Kjøn eksisterer ikke endnu". Og Helstaten - altså Kongeriget, Slesvig, Holsten og Lauenburg var i opløsning. Kunne og skulle den bevares - eller var tiden løbet fra det fleretniske til fordel for det nationale Marts 1848 - juni 1849 er enevælden væk! Og borgerkrigen: Bov, Slesvig, Isted, Fredericia. Hvad siger stormagterne - vil Kongeriget overleve? Og - en utilregnelig konge, Frederik 7., alkoholiseret, lunefuld, lystløgner. Alt sammen nogenlunde holdt i ave af den stærkt kontroversielle Louise Rasmussen - Grevinde Danner. En spinkel fred I London - men lille land hvad nu? |
Torsdag, den 13. juli: |
|
Udflugt til Bergenhusen og Mikkelberg Kunst og Cricketcenter |
07:45-09:00 |
Morgenmad |
|
Dagsprogram Gennem det smukke og særegne marskland kører vi til Bergenhusen - storkenes by. Vi ser udstilling om storkene, går en lille rundtur i byen til nogle af de mange reder, og håber at få en del storke at se. Efter frokost går turen til Hatsted, hvor vi besøger Mikkelberg Kunst og Cricketcenter. Her ser vi kunstudstillingen ”Den nordiske sommer: Færøerne”, drikker eftermiddagskaffe og hører om centrets historie. Vi er tilbage påRefugiet sidst på eftermiddagen.
Om Bergenhusen: Byen er en idyllisk landsby med mange stråtækte huse. Byens beliggenhed i landskabet Stabelholm mellem floderne Ejderen, Trenen giver gode livsbetingelser for storke, og Bergenhusen er kendt for sine mange storkepar, der hvert år yngler her. I 2022 var der 25 storkepar med i alt 22 unger i byen.
Om Mikkelberg Centret: Mikkelberg Centret ligger på det gamle Møllebjerg lige uden for landsbyen Hatsted, nordøst for Husum på den sydslesvigske vestkyst. Mikkelberg huser et kunstcenter og en cricketklub. Centret blev grundlagt af ægteparret Dinne og Henry Buhl med det formål at ”fremme dansk væremåde, nordisk kunst og kultur samt cricketsporten i Sydslesvig”. Den vision er også bærende for stedet i dag. Kunstcentret viser 3-5 skiftende udstillinger om året med fortrinsvis danske, nordiske og regionale kunstnere. |
|
|
Fredag, den 14. juli: |
|
Udflugt til Isted hede - Sankelmark og Flensborg |
07:45-09:15 |
Morgenmad |
09:15 |
Morgensang |
|
Dagsprogram Turen går først til museet på Isted Hede og undervejs finder vi et smukt sted, hvor vi kan nyde den medbragte formiddagskaffe. Efter at have spist den medbragte frokost ser vi mindesmærkerne ved Sankelmark, inden turen går til Flensborg. Her tager dagens guide Siggi Pfingsten os med på en tur rundt til nogle af de steder, der har været vigtige i byens tid som storproducent af rom. På denne ”romtur” skal vi også smage lidt på rom Vi er tilbage til en sen festmiddag på Refugiet.
Om Isted Hede: I treårskrigen 1848 -1850 fandt et af de blodigste slag, der er udkæmpet på dansk jord, sted 25. juli 1850 ved Isted Hede nord for Slesvig by. Danskerne vandt en beskeden sejr og mange soldater på begge sider mistede livet.
Om Sankelmark: I krigen i 1864 fandt et voldsomt slag sted her den d. 6. februar. Her findes krigsmindesmærker for både tyske, danske og østrigske faldne.
Om Romtur i Flensborg: Som en af rigets vigtige handelshavne i 17- og 1800 tallet havde Flensborg masser af skibstrafik. Og en del af skibene satte kurs mod Dansk Vestindien og bragte både sukker og rom med retur. I storhedstiden var der flere hundrede romhuse i Flensborg, men i dag er der kun et par stykker tilbage. |
|
|
Lørdag, den 15. juli: |
|
Afrejse |
07:45-09:30 |
Brunch |
09:15 |
Morgensang i kapitelsalen |
|
Afrejse i løbet af formiddagen |
|
|
|
Praktiske oplysninger |
|
Pris: |
Dobbeltværelse |
6.195 kr. |
Enkeltværelse |
6.695 kr. |
Bemærk TILSKUD |
I anledning af inflationskrise, energikrise mv. vil der være mulighed for at søge tilskud til rejsen fra vores nyoprettede rehabiliteringspulje. Det er kun skrivetolkebrugere, der kan søge og få bevilget tilskud. Tilskuddet er kr. 3.800. Det vil sige, at indkvartering på dobbeltværelse i så fald vil koste kr. 2.395 og enkeltværelse vil da koste kr. 2.895! Vær opmærksom på, at du skal betale skat af et bevilget tilskud, så den udgift skal du regne med at lægge til det endelige beløb. Det vil være muligt at betinge deltagelse i rejsen af at man får bevilget tilskud. Tal/skriv med kontoret på Refugiet om det. Vi har i år mulighed for at give tilskud til max 6 deltagere. |
|
|
|
Prisen er inkl. program, overnatning og fuld forplejning. Der er linned og håndklæder på værelset. Værelset er til rådighed til kl. 10:00 på afrejsedagen. Husk pas.
Klik ind på hjemmesiden: www.loegumkloster-refugium.dk, hvor du kan tilmelde dig. Du kan også maile eller ringe - se info nedenfor. Når du har tilmeldt dig, vil du modtage en bekræftelse med betlingsoplysninger. Betalingen bedes foretaget forud for opholdet. Ønsker du en ekstra overnatning før eller efter programmet er der mulighed herfor til 600 kr. per person. |
|
|
Løgumkloster Refugium Refugievej 1 6240 Løgumkloster tlf. 74 74 33 01 fax. 74 74 33 25 e-post: mail@loegumkloster-refugium.dk hjemmeside: http://www.loegumkloster-refugium.dk hent program i pdf her |
|
|